Trubaduren og vandringsmanden Søren Høg

Mit navn er Søren Høg, 1963:

I mine unge år, gik jeg fra at være stærkt svagtseende, til total blindhed.

Motion har haft stor betydning for mig i mit liv som professionel musiker, jeg vil faktisk sige: At det har reddet mig, og været med til at holde fokus på det helt væsentlige i tilværelsen.

Jeg har snuset til forskellige sportsgrene, da jeg er nysgerrig af natur, men fundet de mere langsomme måder at bevæge mig på, mest glædelige, såsom: roning, langrend skiløb, rolig yoga og løb. Bedst af alt holder jeg af at vandre, og i det følgende vil jeg berette om min rejse til fods gennem Danmark.

Fra Skagen til Fakse:

Jeg har lige siden barnsben, drømt om at vagabondere, men som synet svandt, mistede jeg modet til at rejse på denne måde:

Modet fik jeg igen efter at have oplevet et par kolde afvaskninger ude i det samfund, der gerne skulle kunne favne os alle:

En højskole mente ikke at kunne rumme en blind, et gospelkor, følte ikke at man kunne dirigere en blind, og sidst men ikke mindst fik jeg en afvisning på medlemskab i en roklub.

Da jeg var kommet mig, begyndte min gamle drøm om at vagabondere at røre på sig.

Jeg tænkte at en tone var begyndt at snige sig ind i mellem os alle. En tone der gjorde det lidt for let at sige nej, og kunne jeg lykkedes med min lange vandretur, kunne jeg måske igen få øje på det ja, som jeg er helt overbevist om, bor dybt i os alle.

Kan en blind finde vej gennem Danmark til fods, kan det måske inspirere andre til at sige ”Ja, så kan jeg også!!”
Det var nødvendigt at mit grej skulle være solidt og kunne holde, da det ikke måtte være årsagen til at mit forehavende mislykkedes.

Derfor var jeg oven ud lykkelig for at modtage et legat fra Synshandicappedes Motionsfond, så jeg kunne erhverve mig en trækvogn, jeg kunne spænde om livet, der kunne bære min guitar og øvrig bagage, som inkluderede hundemad til min Søde Gaia, samt skiftetøj og andre småsager.

Skærslipperens forårssang, inspirerede til netop den rute jeg ville gå, nemlig: ”fra Skagen til Fakse”:

Rejsen bestod af 3 dele:

1. Min personlige sejr og oplevelse af at stå helt alene, og løse udfordringerne som de kom.

2. Rejsen skulle følges af medierne, så jeg kunne komme frem med mit budskab.

3. Jeg skulle gøre alt for at besøge og overnatte hos nye mennesker, jeg aldrig havde mødt før, og kvittere for kost og logi, med en aften i ord og toner, for deres venner/bekendte/naboer og familie.

Og så afsted:

Jeg må indrømme, at da jeg helt i begyndelsen fandt mig alene for første gang, efter at tv-hold havde gjort deres, og havde 5 minutter, gik det pludselig op for mig: Nu gjaldt det!

Men vejret var fantastisk, og jeg var i god form, mine talende gps virkede, så afsted gik det. Min nervøsitet blev stille afløst af denne helt særlige form for frihed, en blind kan føle, når det faktisk lader sig gøre at finde vej, med gennemtænkte teknikker og sanserne helt fremme.

Vejen gik af østkysten fra Hulsig ned mod Hals/Egense, og derpå ind mod Mariager, Randers Langå, et lille ophold i min daværende Hjemby Aarhus, for så at fortsætte fra Viborg, og ned gennem Hærvejens netværk gennem små skønne byer mod Fredericia, tværs over Fyn til Nyborg, derfra sejlads til Korsør, Skælskør, for at lande i Fakse.

En fantastisk rejse gennem marker og skove, gennem de herligste landsbyer, hvor jeg blev betaget af hvor meget, at vi faktisk går og hjælper og støtter hinanden. Støtter op om det lokale, sørger for at de ældre og de ensomme, får besøg, får bragt varer ud og meget mere.

Mine besøg i de mange private hjem, vidnede om engagement, næstekærlighed og opmærksomhed på andre mennesker.
Der gik ikke mange kilometrer, før min tur, helt af sig selv, formede sig til en ”Ja-tur”!

En sådan rejse, har meget svært ved at blive gennemført, hvis et ”Nej” konstant bremser for om noget i dagen kan lade sig gøre, man er ganske enkelt nødt til at sige til sig selv:

”det skal nok gå, der findes en løsning”

Detaljer om min fodtur, kan findes i form af dagbogsopslag, fotos og meget andet på Facebook: Fra Skagen med kurs mod Fakse.

Foredrag om turen kan bookes direkte hos Søren Høg e-mail: vandringsmand@outlook.dk

Elektronskydning i Roskilde

Vi er meget glade for, at Synshandicappedes Motionsfond bevilgede et legat til et elektronisk lydsigte.

Vi har siden modtaget lidt flere legater, så nu har vi 5 nye sigter. Det er vi meget glade for, fordi så kan vi stadigvæk være med til konkurrencer med nogle gode resultater.

Der er kommet nye regler for elektronskydning: Nu skal vi bruge de små riffelskiver i stedet for pistolskiver som er noget større, det er de samme skiver, som de seende skytter benytter.

Så hvis vi ikke havde fået de nye elektronsigter, kunne vi ikke længere være med til konkurrencer; derfor er vi meget glade for legatet.

Det har desværre ikke ført til flere medlemmer i afdelingen endnu…..

Læs mere på vores hjemmeside: www.rhif.dk

Venlig hilsen

Roskilde Handicapidrætsforening

Ved Elin Jørgensen

Peter løber CPH-Marathon

Peter gennemførte Copenhagen Marathon 2017!

#1: CPH-Marathon | Time 4:31:33 | Pace 6:26 min/km

Billede af Peter, der løber marathon

Den 4. april 2016 besluttede jeg mig for at gennemføre CPH-Marathon 2017, og startede med at løbe for første gang…

Træning har været rigtig hårdt i godt et år, og fået skader som løbeknæ, mavesmerter og skinnebensbetændelse pga. overtræning. Desuden har jeg fået skader og influenza tæt op til CPH-Marathon og det har kostet 3 ugers løbepause.

Selvfølgelig bliver man træt og udmattet af alt den hårde træning, men hvad gør man ikke for at gennemføre et maraton.

Jeg vil sige tak til Vidar Motion, for alt det opbakning jeg har fået!

Sidst og ikke mindst vil jeg rette en stor tak til Jeppe Steen Jensen, for at deltage under træning og CPH-Marathon sammen med mig som løbeledsager!

Billede af Peter med medaljen

Det har været rigtig stort for mig, for at have denne mulighed, på trods af mit synshandicap!

Skrevet af Peter Herstrøm

Billede af Peters navn på en tavle

Glæden ved dans fra Susanne

Glæden ved dans!!

For ca. 8 år siden fik jeg sat et dansehold i gang under SUKA. Vi danser en gang om ugen. Vi kalder det selskabsdans, men det er standard-/latindans. Men der er alt for få, der melder sig.

Så fik jeg den idé at søge et legat igennem Synshandicappedes Motionsfond til at lave en danse-event et par dage på Fuglsangcentret.

Så kunne flere få glæde af det, da det skulle være muligt med deltagere fra hele landet. Legatet blev så brugt til at have en professionel danser til at undervise.

Det giver en rigtig god motion, vi får alle pulsen op, det er samtidig rigtig sjovt. Vi får lært de rigtige dansetrin, som også kan bruges, når man kommer til andre arrangementer, hvor der er dans.

Det er en glæde at danse til god musik, man kan ikke blive andet end ”glad i låget”.

Hvis man har en dårlig dag, når man starter – så bliver det til en god dag, hvis du tager dig en dans. Alle har godt af, at bevæge sig, når musikken lyder – det er slet ikke til at sidde stille. Der er alt for lidt motion i form af dans i Dansk Blindesamfund.

Skrevet af Susanne Mørkenborg

FH Tandem Team til Paris

På tandem til Paris

Jeg er blind og var så heldig at møde Finn og han foreslog at vi sammen skulle cykle til Paris på tandem – det blev starten på en kæmpe oplevelse som vi sætter stor pris på. Vi fik flere sponsorer og var så heldige at Synshandicappedes Motionsfond også støttede os – hvilket vi er meget beæret over. Uden disse sponsorer ville vores projekt ikke kunne lade sig gøre.

Udstyr

Vi startede vores træning med at cykle på en lånt tandem fra Vejen og Omegns Tandemklub. Cyklen var ikke egnet til at køre langt og hurtig, så vi havde brug for en racer tandemcykel. Takke være vores sponsorer kunne vi købe en speciel bygget tandem i Tjekkiet samt cykelhjelme, tøj, sko mm.

Motion

Inden turen til Paris cyklede vi som træning ca. 6.500 kilometer sammen og vi oplevede så mange ting sammen på vores træningsture. Vi mødte mange forskellige mennesker og vi fik mange gode snakke, grin og kager undervejs. Vi trænede også hver for sig – så vi var i super form da turen til Paris begyndte.

Paris

Vi cyklede til Paris på 7 dage og havde vores koner med som servicebil. Vi cyklede i regn og blæst, i snit 200 km om dagen, navigationen drillede og vi kørte forkert, fik hudløse numser, mødte mange mennesker undervejs og vi fik stor opbakning på FB. Den store opbakning var det hele værd.

At cykle ind i Paris og rundt ved Eiffeltårnet med familien og venner stående og huje var en kæmpe oplevelse, som vi vil mindes med glæde. Personligt gjorde vi store fremskidt og turen til Paris var meget lettere fysisk end vi troede muligt.

Venskab

Finn og jeg udviklede et tæt venskab under træningen og turen til Paris. Et venskab der bygger på tillid, slid, kamp gejst og godt humør.

Opmærksomhed

Under træningen og på selve turen til Paris er vi blevet mødt af så mange mennesker, der synes om vores projekt og det har været skønt med al den opbakning. Vi har været i Go´ Morgen DK før og efter turen, der er skrevet flere artikler om os, og en artikel i ”Øjeblikket” og vi har været på TVSyd. Derudover har der været stor aktivitet på Facebook i gruppen ”FH Tandem team”. Vores budskab om at kunne inspirere andre til at dyrke motion og især tandemcykling blev promoveret.

Efterspil

Vi har efterfølgende skabt kontakt og hjulpet flere med at starte tandemcykling op og holdt et par foredrag om vores tur til Paris.

Vi vil gerne opfordre andre blinde og svagtseende til at motionere – der følger så mange sidegevinster med som er godt for både krop og sjæl.

Hilsen Finn og Holger
FH Tandem Team

En cykelhistorie fra Helene

Masser af motion giver glæde og energi!

Som synshandicappet kan dagligdagens udfordringer tappe en for energi, og det er ikke altid lige ”sjovt”.

For mig er masser af motion altafgørende, det afstresser, giver glædesfølelse og fornyet energi.

Jeg dyrker forskellig sport, men mest svømning og cykling. Mit mål er at gennemføre en Ironman, dog har jeg en ankelskade der skal blive god, så jeg igen kan løbe.

Jeg har været så heldig, at modtage et tilskud fra Synshandicappedes Motionsfond til køb af en tandemcykel, så jeg har mulighed for at cykle på andet end en spinningcykel.
Mulighed for at dyrke min sport med mine træningsvenner og cykle ud i naturen med min mand. Så nu er jeg godt på vej mod målet.

Jeg anbefaler masser af motion. Find noget du kan lide, det gør en glad og giver energi – så du kan klare mere.

Skrevet af Helene Bendiksen

En skioplevelse fra Lisbeth

Lykken er at spænde skiene på og gå i et med naturen!!

Takket være en donation fra Synshandicappedes Motionsfond, så blev jeg i stand til at købe mine egne smørefri ski.

Jeg har haft så ufattelig mange fantastiske oplevelser på ski, og det er vanskeligt at fremhæve en enkelt; men en oplevelse, jeg altid får, er en magisk lykkefølelse.

Solen, sneen, regnen eller vinden i ansigtet alt mens, stilheden breder sig. Kun lyden af skiene, der glider sagte afsted i sporene med et ”Sjiv sjiv”, er for mig den perfekte kulisse til at blive ramt af en unik lykke-følelse og bare være til stede i nuet og glemme alt om fortid, fremtid og synshandicap.

Lige siden, at jeg stiftede bekendtskab med smørefri ski i 2011, så har jeg ikke løbet på andet, og jeg kan varmt anbefale det. Så slipper man også for klister i håret og andre uegnede steder – man skal heller ikke bekymre sig om skismøring, men bare på med skiene og afsted.

Jeg sender ”Synshandicappedes Motionsfond” en varm tanke hvert år, når jeg pakker mine smørefri ski og gør mig klar til mange gode oplevelser på de til tider ”skrå” brædder.

Skrevet af Lisbeth Eltong