Lena, 39, svagtseende fortæller:
Den første gang jeg skulle i kajak, var jeg ikke vild med det og vågnede om natten inden vi skulle af sted – med mareridt om, at jeg var ved at drukne. Jeg satte mig og skrev en mail til instruktøren om, at lige nu hadede jeg ham og det, at jeg skulle ud i kajak.
Da jeg satte mig i kajakken første gang, troede jeg, at jeg skulle dø – men så var der en, der roede ind i mig, og da kajakken ikke væltede, tænkte jeg at det nok skulle gå. Siden har jeg været af sted flere gange, både i turkajak og i havkajak, og jeg elsker bare friheden ved at ro. Ingen kantsten, ingen ting man kan ramme, bare derudaf på vandet. Faktisk ror jeg hurtigere end min mand, haha, og nu har vi så måske fundet en sport, vi kan dyrke sammen. Vi skal af sted igen næste weekend.
Tag med til kajakfestival i Silkeborg. Læs mere her